Calvin, Kaisa, Karla og Cassie øverst

Velkommen til Lunebjerggårds Tollerside. Vi er de lykkelige ejere af 3 Nova Scotia Duck Tolling Retrievere: Calvin, Cassie og Kylie. Vi er Kim og Charlotte samt vores ældste datter Bianca, som ejer det meste af Calvin.

I 2011 fik Kaisa (som desværre ikke er her mere) og Calvin deres første kuld hvalpe, og vi beholdt den førstefødte tæve, Karla. Der var 4 tæver og 4 hanhunde og de er alle kommet til gode hjem.

I 2013 fik Kaisa og Calvin deres 2. og sidste kuld. De 6 hvalpe (2 tæver og 4 hanhunde) blev også denne gang hurtigt afsat til søde mennesker.

I 2014 blev det så Karlas tur til at blive mor. Hun fik 7 hvalpe den 14.06.14, 2 tæver og 5 hanhunde. Faren til hvalpene er Løvmosens Red Silas (til daglig kaldet Loui).

Indtil nu har vi valgt ikke at stambogsføre vores hunde, da vi primært avler familiehunde - ikke udstillingshunde. Vi har naturligvis fået alle vores hunde røntgenfotograferet både af hofter og albuer, og der var ingen bemærkninger.

19.12.14 kom endnu en tæve til - Cassie. Hun er ligesom Kaisa fra Kennel Shaggy Toller og det er meningen hun skal være vores nye avlstæve. Vi har planlagt at få hende avlsgodkendt, inden vi trækker hvalpe på hende. Første kuld bliver nok i foråret/sommeren 2017.

December 15: Da Karla og Cassie desværre ikke kunne enes, valgte vi at sælge Karla. Hun er flyttet til Solrød Strand hos en meget sød dame, som er rigtig glad for hende og det er heldigvis gensidigt.

29.5.16 hentede vi Cassies "halvlillesøster" på Kennel Shaggy Tollers. Hun har fået navnet Kylie og er den sjoveste hvalp vi hidtil har haft. Hende og Cassie er heldigvis uadskillelige og nyder begge to, når vi er til agility-træning.

Du kan læse om racen her: http://dogsuniverse.dk/hunderacer/nova-scotia-duck-tolling-retriever/

Calvin, Kylie og Cassie.